Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Symptomoversigt
Ankel & fod
Kiropraktorer er specialister i behandling af nakke- og ryglidelser.

Hvis du vælger at søge behandling for dit problem, bør du henvende dig til en kompetent rygbehandler, der kan give dig personlig rådgivning. De autoriserede rygbehandlere i Danmark er kiropraktorer, læger eller fysioterapeuter. Kiropraktoren er den behandler, der ser flest rygpatienter.
Benets led

Årsagen til at disse led bliver behandlet under et, er at de i stor stil påvirker hinandens funktion. Således vil f.eks et hofteproblem hurtigt brede sig til knæet og senere foden - og omvendt. Disse skader kan naturligvis opstå i almindelig daglig brug, men idrætsudfoldelse er en dominerende årsag.

Forstuvninger i anklerne bliver desværre sjældent genoptrænet ordentligt. Ofte vil den indre blødning, der kan ses som en misfarvning på den ene eller begge sider af anklerne, efterlade arvæv. Dette arvæv vil i større eller mindre grad forstyrre den normale ledbevægelighed i ankelleddet, og senere vil andre led i foden blive påvirket, særligt forfoden og storetåens grundled. Dette påvirker igen fodens evne til at fjedre, at stødabsorbere, og på den måde vil problemer i foden med tiden brede sig opefter. Lokalt vil de forringede mekaniske forhold kunne forårsage en række smertetilstande såsom forfodsnedfald, hælsporer samt achillessene- og skinnebensbetændesle.

Knæskader ses bl.a. i mange sportsgrene, hvor der foretages hurtige skift af retning, såsom fodbold, håndbold, badminton og floorball. I hverdagen er der imidlertid også rigelig mulighed for at påvirke knæene, f.eks. ses ofte skader i forbindelse med ind- og udstigning af biler. Disse påvirkninger efterlader ændringer i knæenes normale mekanik medførende smerte og ofte også hævelse.

Ved fald på hofte/sædepartiet samt hop ned fra stor højde på for strakte ben påvirkes selve hofteleddet. Da flere af hofteleddenes vigtige støttemuskler dels også er støttemuskler for knæene, og dels medvirker til stabiliteten i bækkenet, vil knæproblemer ofte brede sig, ikke alene til hofterne, som tidligere nævnt, men også til lænden.

Ankelforstuvning

Forstuvninger i anklerne kan efterlade stivheder i fodleddene med smerter og nedsat funktion til følge, men ofte er disse stivheder asymptomatiske. Blot efterlader de en tilstand, hvor fodens afsæt ved gang og særligt løb bliver mindre kraftfuldt. Det er normalt ændringer, der sker så gradvist, at man vænner sig til det og ikke registrerer, at der er et problem - før det bliver fjernet. Der kan efter den første skade opstå en forøget tendens til gentagne forstuvninger/forvridninger. Denne tendens vil også kunne fjernes eller reduceres ved behandling

Andre sportsskader
Lyskeskader og ankelskader er blot enkelte eksempler på de mange typer idrætsskader, som behandles på klinikken. Nedenstående er andre skadestyper, som vi hyppigt ser: Forfodssmerter/nedfald, springer- og løberknæ, slid på knæskallens bagside, hofte/bækkensmerter, seneskedebetændelse i håndleddene, tennis- og golfalbuer og flere forskellige typer skulderproblemer.

 35 35 19 53
Pia Havn Sørensen
Janus Rahr Hjøllund
Jørn Eichhorn
Thea Geelbak
Sankt Nikolaj Vej 1
1953 Frederiksberg

T 35 35 19 53
M info@kirofrb.dk