Kiropraktorerne Frederiksberg
 

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 
 
Symptomoversigt
Mellem skulderbladene
Mellem skulderbladene
Thoracalt facetledssyndrom
Symptomerne på et thorakalt facetledssyndrom er skarpe, stikkende smerter i ryggen, i siden eller foran på brystet og kan opleves som en knugende fornemmelse i brystet. Der kan være vejrtrækningsbesvær, idet ribbensbevægelser udløser smertejag. Smerterne starter som regel uden forudgående varsel, til tider i forbindelse med en uvant eller forkert bevægelse. Ledlåsninger i de små ribbens- eller hvirvelbueled ("thorakalt facetledssyndrom") forekommer ofte i normale rygge og i alle aldersgrupper, også hos børn.

Lidelsen behandles med ledfrigørende manipulation af de symptomgivende led til de er normalt bevægelige og smertefrie. Opspændt og øm muskulatur behandles også. Ved tilbagevendende gener instrueres i øvelser mhp. styrkelse og stabilisering af brystryggens funktion.

Brystsmerter
Når der opstår smerter i brystet, giver det mistanke om alvorlig sygdom i fx. hjerte, lunger eller spiserør. Men det kan også være et symptom på, at der er problemer med rygsøjlens led eller muskulatur. Ved smerter i brystryggen kan det føles som om at smerter trækker rundt langs ribbenene til brystet eller man oplever smertejag ved at trække vejret dybt ind. Det kan give en knugende fornemmelse i brystet.

Efter en grundig undersøgelse af blodtryk, stetoskopi af hjerte- og lungefunktion, samt en vurdering af almentilstanden hos patienten, kan det afgøres, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelse via egen læge eller hospital. Yderligere kan kiropraktoren røntgenfotografere rygsøjlen, hvis der er mistanke om slidforandringer, bygningsfejl eller skjulte sygdomsprocesser.

Hver sjette patient som henvender sig til læge eller hospital med brystsmerter, har problemer med rygsøjlen eller ribbensleddene. Når lunge- eller hjertesygdomme er udelukket, bør en undersøgelse af bevægeapparatet følge efter. Personer med slidgigt i brysthvirvelsøjlen er særligt udsatte, men smerter fra muskler og ledforbindelser i brystkassen og rygsøjlen forekommer hos aller personer.

Kiropraktorerne Frederiksberg er en kiropraktor klinik i København. Vi er erfarne specialister i behandling af iskias, hovedpine, ryg og nakke. Kiropraktisk behandling uden ventetid.
Aut. af Sundhedsstyrelsen • Overenskomst med Sygesikringen • Dansk Kiropraktor Forening
Sankt Nikolaj Vej 1 • 1953 Frederiksberg • T 35 35 19 53 • M info@kirofrb.dk
 35 35 19 53
Kiropraktor Pia Havn Sørensen
Pia Havn Sørensen
Kiropraktor Janus Rahr Hjøllund
Janus Rahr Hjøllund
Kiropraktor Jørn Eichhorn
Jørn Eichhorn
Kiropraktor Thea Geelbak
Thea Geelbak